Lotus 91

Lotus 91 kort fortalt

Lotus 91 var en Formel 1-bil fra 1982, designet af Colin Chapman, Martin Ogilvie og Tony Rudd. Efter nogle mislykkede eller eksperimentelle sæsoner vendte Chapman tilbage til grundprincipperne.

Det er en racerbil og ikke en vejmodel, så i artiklen beskriver vi dens historie og teknik.

Teknik

Bilen blev drevet af en Ford Cosworth DFV-motor, og gearkassen var en standard Hewland. Bilen var forholdsvis simpel og let at vedligeholde; det var den første Lotus med kulstofbremser, som betydeligt forbedrede bremsningsevnen.

Karrosseriet blev fremstillet af kulstof og kevlar — efter McLaren MP4/1 og Lotus 87 selv var det den tredje bil i Formel 1-sæsonen, der blev fremstillet af dette materiale. Bilen var følsom over for aerodynamiske svingninger, så den var svær at køre.

I løb

Elio de Angelis var særligt konkurrencedygtig med 91 på hurtige strækninger — i Hockenheim, Monaco og på Österreichring-banen. Det var netop i Østrig, hvor han i det sidste omgang overhalede Williams-føreren Keke Rosberg og vandt løbet.

Sejren, de Angelis' andre resultater og Mansells podiumplacering hjalp holdet med at afslutte sæsonen på en femteplads. Da ground effect blev forbudt i 1983, blev 91 erstattet af den første Lotus turbo-bil.

Arven

Dette var den sidste Lotus F1-bil, der vandt et løb under Colin Chapmans ledelse — den 16. december 1982 døde Chapman af et hjerteanfald.

Lotus 91 var grundlaget for Lotus 92 — den første F1-bil med aktivt fjederstyre. De eksemplarer, der findes, tilhører samlere og deltagere i historiske løb; at købe den som en almindelig bil er umuligt.

Versioner

Dette er en racerbil, så der er ingen udstyrsvarianter; vi angiver de vigtigste muligheder.

91 og dens nærmeste forgænger

Lotus 91 — en simpel, men effektiv bil, der vandt løb mod kraftigere turbo-rivaler og blev den sidste sejr i Chapman-æraen.

Ofte stillede spørgsmål