English
Lietuvių
Latviešu
Eesti
Polski
Русский
Українська
Deutsch
Nederlands
Čeština
Slovenčina
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Ferrari Dino 166 F2: 1967–1969 m. Formel 2 monopost
Ferrari Dino 166 F2 — en Formel 2 bil med åben hjulopstilling, som "Scuderia Ferrari" udviklede i 1967 til det nye Europæiske Formel 2 mesterskab. Her diskuterer vi dens oprindelse, teknik og sæsoner, hvor den konkurrerede.
Dino 166 F2 kort
Ferrari Dino 166 F2 — en Formel 2 racerbil med åben hjulopstilling, som "Scuderia Ferrari" designede, udviklede og producerede i 1967. Der blev i alt produceret syv af disse biler.
Navnet angiver en arbejdsvolumen på 1,6 l og seks cylindre, mens "Dino" er navnet på en motorfamilie opkaldt efter Enzo Ferraris søn Alfredo "Dino" Ferrari.
Historie og udvikling
I 1967 blev der etableret et separat Europæisk Formel 2 mesterskab, og det var netop til dette mesterskab, at 166 F2 blev skabt. Indtil da konkurrerede Ferrari i Formel 2 kun, når Formel 1 verdensmesterskabets løb blev afholdt efter Formel 2 regler, hovedsageligt i 1950'erne.
Bilen havde en sekscylindret motor, der var baseret på flere bilers "Dino V6" grundlag, og chassiset bestod af rør og pladekonstruktion. I 1967 kørte "Scuderia" den kun én gang, men programmet blev mere alvorligt i 1968.
Teknik og præstationer
I 1968 fik motoren 24 ventiler, og bilen blev forbedret. Det år opnåede Ernesto Brambilla og Derek Bell tredje- og fjerdepladser i det Europæiske Formel 2 mesterskab.
I 1969 var Bellas den femte, Brambilla den ottende. Formel 2-programmet for Ferrari sluttede i slutningen af 1969. Bilen blev brugt kortvarigt: Andrea de Adamich kørte i Argentinas „Temporada“-serie, og Chris Amon vandt Tasman-serien i 1969 og beviste, at denne familie af biler faktisk er konkurrencedygtige.
Hvor kan man se den og om den kan købes
Dino 166 F2-biler tilhører normalt samlere, og nogle udstilles på udstillinger, f.eks. på „Rétromobile“ i Paris. De deltager også i historiske racerløb.
De sælges meget sjældent, og priserne offentliggøres ikke. Det er et sandt samlerobjekt for racerbiler, ikke en bil til hverdagskørsel.
Versioner og udvikling
Der blev produceret syv biler af denne type, så der er ikke mange forskellige versioner.
Dino 166 F2 (1967 m.)
1967Den første version med en sekscylindret Dino V6-motor.
- Rør- og pladekonstruktion
- Sekscylindret motor
- Den startede kun én gang i 1967
Dino 166 F2 (1968 m.)
1968En mere robust og forbedret version.
- 24-ventilsmotor
- Forbedret køreegenskaber
- Brambilla og Bella kom på 3.- og 4.-pladsen i mesterskabet
166 F2 og Dino sportsbiler
| Dino 166 F2 | Dino 206 SP | Dino 206 S | |
|---|---|---|---|
| Type | Formel 2 monopost | Sportsprototyp | Sportsprototyp |
| År | 1967–1969 | 1965 | 1966–1967 |
| Motor | Seks-cylindret Dino V6, 1,6 l | 2,0 l V6 | 2,0 l V6 |
| Produceret | 7 | Prototyp | 18 |
166 F2 — åbenhjulssingle-seater, mens 206 SP og 206 S tilhører sportssprototyp-linjen med den større 2,0 l V6; alle dem er forbundet med Dino V6-motorfamilien.
Fordele
- En ægte Ferrari Formel 2 single-seater
- Del af Dino V6-motorfamilien
- Konkurrerende i 1968–1969 sæsonerne
- Meget sjælden — kun syv produceret
Ulemper
- Ikke egnet til vejtrafik
- Meget vanskelig at få fat i
- Kort karriere — programmet afsluttet i 1969
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange Ferrari Dino 166 F2 blev der produceret?
Der blev produceret syv biler i alt.
Havde 166 F2 en V12-motor?
Nej, den havde en sekscylindret Dino V6-motor, udviklet på basis af vejbilen Dino V6.
Hvad var dens største resultater?
I 1968 kom Brambilla og Bellas på tredje- og fjerdepladsen i det Europæiske Formel 2-mesterskab, mens Chris Amon vandt Tasman-serien i 1969.
Opdateret 2026-10-21 · Udstyrsniveauer og udstyr varierer efter marked og årgang — tjek udstyret i den konkrete bil. · Automatisk oversat
